22047357_1676470535752424_640842417_o.jpg

Behandlinger og prisliste

Alle priser er afhængige af racen og kvaliteten af pelsen.

Alle behandlinger betinger at din hund ikke er filtret.


Er din hund filtret i pelsen, opkræves der et gebyr på 350 kr. pr. time, uanset hvilken behandling der vælges.


Negleklip tilbydes i alle fulde behandlinger, hvis din hund er veltrænet til det og forholder sig roligt. Da vores første prioritering er pelspleje.


Øretjek samt ørerens er også inkluderet i alle behandlinger. Nogle hunderacer har godt af at der plukkes hår i øregangene, da det ellers kan forvolde gener.

VIGTIG information:


Der er stor forskel på en TRIMNING og en KLIPNING.

Selve ordet trimning stammer fra USA, og er en form for “groom,” altså soignering på dansk. Herhjemme i Danmark foregår trimning med fingrene, d.v.s. at det er hårplukning, hvor den modne pels bliver fjernet, derved gives der plads til et nyt lag af dækhår. Den behandling kan bookes for de ruhårede racer, f.eks. ruhåret gravhunde, Cairn Terrier o.l.


En klipning foregår med sakse og/eller klippemaskinen. Det kan bookes til alle pelshunde, som skal klippes kort, bamseklip eller hvalpeklip. Typiske racer som bliver klippet er Shih tzu, Havaneser, Bomuldshund, Yorkshire terrier o.l.


Vi modtager både store og små hunde. ALLE racer er velkomne. :)


Er du i tvivl om hvilken behandling der passer bedst til din hund, så tøv endelig ikke med at ringe til salonen og spørge.

BEHANDLINGER

1) FULD KLIPNING, KORT PELS, op til 9 mm.:


Denne behandling er til hunde, der skal have al pelsen klippet kort. Der bruges klippemaskine og saks til bl.a. hovedet og poterne. Længden er på max 9 mm. eller under. Vask og føn inkluderet. 



2) FULD KLIPNING, LANG PELS, over 9 mm.:


Denne behandling kan være et bamseklip eller et hvalpeklip. Længden er over 9 mm. F.eks. Shih tzu, Bichon Havanese, Bomuldshund og Puddel.

Vask og føntørring er inkluderet. 


Bamseklip har sit navn fordi hunde der klippes sådan, får en klipning på kroppen, som er kortere end på benene og et stort rundt hoved. Resultatet bliver derved et cute "teddy bear look", altså et bamse hoved.


Hvalpeklip kommer af at hunden har nogenlunde samme længde pels over det hele. Længden af pels på hovedet, kroppen og benene er relativt ens.



3) HYGIEJNISK KLIP:


Denne behandling er ikke et fuldt klip. Her klippes kun omkring poter, øjne og ved intimt område. Vask og føntørring er inkluderet.


4) TRIMNING op til 15 kg

Det er hårplukning, hvor den modne pels bliver fjernet, derved gives der plads til et nyt lag af dækhår. Den behandling kan bookes for de ruhårede racer, f.eks. ruhåret gravhunde, Cairn Terrier o.l.

Hunden skal være vasket med shampoo 14 dage før I møder op i salonen. Vask derhjemme KUN til denne behandling.


5) HVALPE PAKKE

En hvalpe-pakke vil få din hund til at associere oplevelsen i en hundesalon med positivitet og tryghed. Da det er en naturlig del af hvalpens plejeproces, er det essentielt at hunden lærer det tidligt i sit liv.


Hvalpen får et bad, føntørring og en lille klipning ved poterne, de hygiejniske områder og evt. omkring øjnene. Alt dette bliver udført, uden at hvalpen bliver stresset eller presset til det.


Klarer hvalpen denne behandling godt, tilbydes der fuld klipning anden gang.


TILLÆGSBEHANDLING:

Fældningsbehandling: Visse hunderacer har dobbelt coated pels, dækhår og underuld, og har derfor stor gavn af denne behandling. Dette er et tillæg, som kun kan vælges med en fuld behandling.


I denne behandling, bruges der shampoo og balsam, som er specielt udtænkt til at løsne og fjerne underuld, og hjælpe med at reducere fældning. Til sidst er der føntørring, hvor de resterende døde hår grundigt fjernes. 


Eksempler på hunderacer, der har godt af behandlingen: labrador, golden retriever, australsk hyrdehund, border collie, mops, schæferhund, samojede, shiba Inu og mange andre. 

Kreativ grooming:

Læs mere om det under side More.

  • Vask+føn+hygiejnisk klip fra 550 kr

  • Vask+føn+kort klip fra 775 kr

  • Vask+føn+hvalpeklip fra 900 kr

  • Vask+føn+bamseklip fra 900 kr

  • Trimning op til 15 kg fra 850 kr

  • Hvalpe-pakke 4-6 mdr fra 600 kr

  • Fældning-pakke/tillæg 150 kr

  • Kreativ grooming individuelt, spørg om prisen